Værkstedsdag

Skireparation – skipræparation lørdag den 10. januar kl. 10-14

Som sidste år vil vi etablere 8 gode arbejdsstationer, med file, voks, strygejern etc. til skiens rette vedligeholdelse under kyndig vejledning af klubbens preppe-veteraner.

Tag skiene med til Odense Savværk, Gøteborggade 14.

Meget kan fixes sådan en dag, men af og til kan skiene måske trænge til professionel behandling. OS’s samarbejdspartner Surf og Ski står klar med det helt rigtige grej når det drejer sig reparation og slibning af sålerne og ikke mindst en diamantslibning af kanterne.

Seneste tidspunkt for at få preppet skiene er ved fremmøde kl. 13.30. Kl. 14.00 begynder vi at feje og rydde op. Har du ikke mulighed for at komme denne lørdag skal du ikke fortvivle, der er fremdeles mulighed for at låne en smørekasse med alt til faget hørende. Kassen kan evt. lånes ved at kontakte Erling Ecklon på tlf. 66 10 17 97 eller erling.ecklon@odenseskiklub.dk

Vel mødt

Låniklubben