Skiværksted

Værkstedsdag – Lørdag den 9. januar kl. 10-14

Så slår vi portene op til skireparationslørdag på lørdag den 9. januar, hvor Mogens Jacobsen endnu engang har udvirket at Odense Savværk, Gøteborggade 14, vil lægge lokaler til værkstedsdagen.

Som sidste år vil vi etablere 8 gode arbejdsstationer, med file, voks, strygejern etc., til skiens rette vedligeholdelse, under kyndig vejledning af klubbens “preppe-veteraner”.

Meget kan fixes sådan en dag, men af og til kan skiene måske trænge til professionel behandling. OS’s samarbejdspartner Surf og Ski står klar med det helt rigtige grej når det drejer sig reparation og slibning af sålerne og ikke mindst en diamantslibning af  kanterne.

Seneste tidspunkt for at få preppet skiene er ved fremmøde kl. 1330. Kl. 1400 begynder vi at feje og rydde op. Har du ikke mulighed for at komme denne lørdag skal du ikke fortvivle, der er fremdeles mulighed for at låne en smørekasse med alt til faget hørende. Kassen kan evt. lånes ved at kontakte Erling Ecklon på 66 10 17 97 eller erling.ecklon@odenseskiklub.dk  Vel mødt.

Erling