Tur til SkiArena i Århus

Kære  Skivenner

Der bliver nu mulighed for fælles forberedelse til vinterens skiferie i form af træning og instruktion på båndene i SkiArena i Århus. 

Vi har nemlig fået træningstid i SkiArena søndag 13/1 2019 kl. 15:00-16:30 og lørdag 19/1 kl 13:00-14:30. 

Hver deltager kan hver gang regne med minimum 3×10 min på båndet,  (hvilket skulle være ganske meget,-10 min uafbrudt skiløb svarer til en meget, meget lang nedfart!)

Eksperterne anbefaler kraftigt at man deltager begge gange, hvis man ikke har prøvet det før. Erfaringen siger nemlig at man skal have haft minimum 2 gange for rigtig at have glæde af det senere ude på pisterne. 

Der vil være en deltagerbetaling på 250 kr. første gang man deltager, anden gang betaler klubben. Så uanset om du deltager én eller to gange skal du betale 250 Kr. Afregning er direkte til SkiArena.

Tilmelding til Mette Nyrop på mail: mette.nyrop@dadlnet.dk senest 14.12

OBS!

Ved tilmelding anføres om det er første gang du skal stå på båndet?  Desuden hvilke(n) dag(e) du vil med.

Overvej det nu lige en ekstra gang,- træningen  reducerer angiveligt risiko og omfang af skiskader betragteligt.

 (Hvis du ikke har mulighed for at deltage i klubturen, har jeg fra SkiArena lovet at fortælle at der også er mulighed for selv at komme op og træne i julen, hvor der er åbent  D. 26/12 til 30/12 begge dage inklusiv, fra kl. 10 til 20.  Der er mulighed for enten et lille kursus, en enkelt intro gang eller en familie lektion)

Venlig hilsen

Mette Nyrop