Skigymnastikken er startet

Det var dejligt, men også helt underligt at mødes igen til skigymnastik. Takket være de fremmødte og vore dygtige trænere kom vi rigtig fint fra start. Det var dejligt at se både de kendte, men også en del nye ansigter. Velkommen til  jer alle, håber de nye medlemmer vil finde sig godt tilrette. Håber vi får en rigtig god sæson.

Husk: Du skal medbringe egen træningsmåtte, to gulvklude og tidligere udleverede elastikker med mulighed for udlevering af ny, hvis du mangler. Vi starter med faste pladser. Der vil være særligt markerede pladser i den “rolige” ende af hallen, hvis nogle skulle føle sig mere trygge ved det. Coronarestriktionerne er jo ophævet og i løbet af de første par uger vil vi i fællesskab beslutte, om vi kan træne, som før Coronaen med cirkeltræning samt gå eller løbe rundt i hallen. Der vil stadig være sprit i hallen til hænderne.

Skigymnastikken foregår i kasernehallen ved Odense Squash Center, Sønder Boulevard 17 A .

Deltagelse er gratis for medlemmer af Odense Skiklub.

Er du ikke medlem, er du meget velkommen til at komme og prøve gratis et par gange før du beslutter om det er noget for dig.

Der trænes alle mandage og onsdage i hele efterårs- og vintersæsonen.
Mandage kl. 19:00 – 20:30
Onsdage kl. 17:00 – 18:30