Langrend

Langrendsture

I lighed med sidste vinter har medlemmer af Odense Skiklub fået lov at deltage på Holte Ski’s langrendsture til Gålå.

Der er to ture: I uge 4 (lørdag-lørdag) og i uge 10 (søndag-søndag).  Læs mere nederst i dette afsnit.

Det kan anbefales. Også selvom du er ny på langrendsski, da der er mulighed for fin langrendsinstruktion. 

Hvis du vil sikre dig en plads til bestil tidlig pris, skal du tilmelde dig senest 31.8  På tilmeldingsblanketten kan du skrive om der er nogle du ønsker at bo sammen med. 

Gålå Uge 4 ver.1 – Kopi

Gålå uge 10 ver.1 – Kopi

GALA_praktisk_ 2024

Du er velkommen til at kontakte Annelone Jensen, der er Holte Skiklubs turleder, på tlf. 22354036 for mere info.

 

Vasaloppet 2024
100-års jubilæumsversion
Søndag den 3. marts, 2024
Skal du med til Vasaloppet? Et historisk og traditionsrigt 90 km langrendsløb gennem de svenske skove.
Gennem Danmarks Skiforbund kan du købe startnummer, transport og logi,  eller dele deraf. Transporten foregår i bus sammen med andre glade danske vasaløbere.
Læs mere om Vasaloppet her. Information om turen og tilmelding/køb af startnumre her
(https://my.raceresult.com/236355/info).
 

Langrend på Fyn
Det er skønt at springe på langrendsskiene og glide derudad i et dejligt velpræpareret langrendsspor. Særligt når man kan gøre det næsten lige udenfor døren ex i Elmelund Skov. Vind og vejr og måske lodsejere er medbestemmende om, hvor og hvornår det næste gang kan lade sig gøre,- måske ved Stavids åen, langs gode hegn eller på golfbanen.

Det er nødvendigt at orientere sig her på hjemmesiden under Klubnyt, når der falder sne over det fynske. Pas godt på sporene. Har du prøvet et godt spor, så vil du vide, at det ikke er i sporet, at hunden skal luftes eller der man traver sin søndagstur, for så er det ødelagt.

Vores naboklub i Fåborg har også fantastiske forhold for langrendsløb –  ja, måske nogle af landets bedste. Det gælder både i Sollerup Skov og Svanninge Bjerge, hvor der kan være trukket spor.  I Fåborg er de ofte begunstiget af at sneen holder sig længe på skovløjperne.

Det kræver i sagens natur sne før der er mulighed for langrend på hjemlig grund. Odense Skiklub følger vejrudviklingen og prøver at trække spor hvor det er muligt.

Voks og pleje af ski
Det siges, at det ved noget vejrlig kan være lidt vanskeligt at finde den rigtige voks. Hvis du søger vejledning i at pleje og vokse dine langrendsski så har SWIX en hjemmeside der hjælper på vej.

Langløb
Mange synes det er fascinerende at følge eller deltage i langløb, blandt de kendteste er Vasaloppet, Birkebeineren og Marcialonga. Du kan gå ind og læse om løbene her:

DM i langrend

Vasaloppet

Birkebeinerrennet 

Marcialonga

Worldcup
Altid meget spændende at følge – World Cup i langrend 

Skiskydning

Tosset med skiskydning (også kaldet biathlon) – en af vinterens mest populære vintersportsgrene. Skiskytterne har deres eget forbund se bl.a. konkurrencekalenderen.

Biathlon kan i Danmark dyrkes  med skydning kombineret med rulleski, løb og orienteringsløb.