Vestcup Odense 2024 – Stor succes med blæst og sommerlige temperaturer
Onsdag den 22. maj afviklede vi årets Vestcup-løb på Stige Ø med Odense Skiklub som vært. Det var som altid en fantastisk oplevelse, og solen spillede med igen. Sommerlige temperaturer og godt humør hjalp til at komme igennem enten 12 runder for klassisk stil eller 14 runder for fri stil. Lidt modvind op ad bakken gjorde det lidt hårdere, men vi sportsfolk elsker jo udfordringen.
Efter løbet var der super lækker, friskbagt kage til at få ladet depoterne op igen. Stort tak til alle bagere.
Der var også mulighed for at afprøve lasergevær, som man normalt bruger til skiskydning. Man undrer sig over, hvor lidt man rammer i midten, når pulsen stadig er lidt oppe at køre.
Se også vores Facebook-artikel med masser af billeder:
Stige Ø er et fantastisk naturområde, og rullebanen er super udfordrende. Måske ses vi der til Fjordens Dag den 08.09.24, hvor Odense Skiklub deltager og præsenterer vores dejlige rulleskisport og skiskydning.