Instruktøruddannelse

Måske finder du hvad du søger i  Den Danske Skiskole hvor der udbydes  kompetencegivende instruktørkurser, ud fra nationale og internationale kriterier.

Den Danske Skiskole er en selvstændig afdeling under Danmarks Skiforbund. Det er en non-profit organisation, der styres af sine medlemmer, skiinstruktørerne. Ønsket er at Danske skiinstruktører er og skal vedblive med at være det naturlige valg for gode danske skiløbere, der gerne vil modtage undervisning.
Der arbejdes løbende på at skabe en af verdens bedste og mest alsidige skiinstruktøruddannelser med fokus på at videreformidle den gode skioplevelse.

Den Danske Skiskole tilbyder undervisning for skiløbere på instruktørniveau samt øvede skiløbere.  Der udbydes overvejende alpinkurser men det er målet, at det på sigt skal gælde for alle glideredskaber såsom langrend, snowboard og telemark. Der tilbydes undervisning af høj pædagogisk og teknisk karakter så det er muligt at forbedre teknik, viden, underholdningsværdien og ikke mindst sikkerheden for danske skiløbere.

På den Den Danske Skiskoles hjemmeside findes alt om uddannelser, krav, opbygning og kurser indenfor alpin, langrend og telemark.

I Odense Skiklub stræber vi altid efter at benytte danske instruktører på klubbens ture, pga. deres faglige dygtighed og engagement.

IMG_1785